Fyraften for Ugens Gæst

Han vil ikke være en torsk – derfor tjekker Villy Fiedler ud på toppen

Han snyder, gør han, den afgående administrerende direktør for
Partner Revision, 58-årige Villy Fiedler. For som han sidder der i ulasteligt gråt med velplejet hår og milde manerer, ligner han prototypen på revisoren, der blev formet af den gamle skole i halvfjerdserne og nu høster frugterne af et strabadserende arbejdsliv med lange dage på kontoret.

Det er blandt andet hænderne, der afslører ham. Store som en murerarbejdsmands og med et håndtryk som drevet af hydraulik. Og så ordene, der kommer ud af hans mund. De har kant. Og er overraskende. Meget lidt tal-agtige. Sådan må det vel være, når man er rundet af et husmandshjem nedenfor Sir Lyngbjerg vest for Holstebro.

Revision blev hans livsbane, og nu er han så på vej ud af biksen. Men revisor i gængs forstand er han langt fra.

- Der er flere årsager til, at det slutter nu. Jeg har været 36 år i Partner Revision. De sidste ni som administrerende direktør. Vi er gået fra 98 til 155 medarbejdere i den tid. Det har været fantastisk. Men det har også været hårdt. Desuden mener jeg, man skal stoppe, mens man er god. Du skal passe på med ikke at blive en gammel torsk, fordi du bliver hængende for længe. Kompetencemæssigt er jeg stadig i form, men teoretisk bliver det sværere og sværere at følge med, fordi jeg har så meget andet at se til. Derfor er tiden rigtig. Også fordi jeg har lyst til at prøve noget andet. Helbredet er heller ikke længere, som da jeg var 30 med en spritny eksamen som statsautoriseret revisor.

Hjemmet i Naur var trygt og godt. Men rigt var det ikke. Til gengæld var friheden for Villy og de to brødre stor, bare de passede deres ting. Blandt andet fik de tidligt lært at tage fat, så der har aldrig for alvor været sat spørgsmålstegn ved de 60-80 timer ugentligt på kontoret. Vi undlader at spørge fru Anette, hvad hun synes om kvoten. Så meget var han dog hjemme, at det blev til en søn og en datter undervejs. Kim og Rikke er voksne nu. Måske blev de det, uden Villy helt opdagede det?

- Det gjorde de jo nok. Jeg husker Kim en aften, da han ikke var ret stor. ’Far, ser du fjernsyn?’ Hold da kæft, arbejdede man virkelig så meget? Jeg har været utrolig godt gift. Anettes opbakning har været enestående. Vi har ikke altid været enige. Men hun har altid givet mig friheden til at agere. Jeg har været ualmindelig stolt af, at det netop var Anette, der var min ledsager i alle mulige og umulige sammenhænge. Hun er et kreativt og vidende menneske og har været en fantastisk repræsentant for mig og Partner Revision. Udover at holde sammen på vores hjem og opdrage to børn var hun en menneskealder i Nordea.
- Hun må have været meget forelsket. Jeg har af omveje hørt, at hun har sagt, at jeg aldrig stopper med at arbejde. På et tidspunkt kaldte hun mig ’Ugens Gæst.’ Sådan skal det ikke være resten af livet. Jeg har været for lidt hjemme til at give hende et anstændigt modspil. Det er også en af grundene til, at jeg stopper.

Revision i forandring
Han er vel det nærmeste, man kommer Partner Revision kogt ind til en Maggi-terning. Hen over sommeren er det slut. Det har Villy Fiedler det godt med. Selv om følelserne trækker i flere retninger.

- Jeg kommer særligt til at savne to ting: Medarbejderne. Og kunderne. For hold da op, hvor har vi et godt team. Det var hårdt lige efter årtusindskiftet. Og det er udfordrende med krisen nu. Men det har været en fantastisk tid. Alle vores gode, unge mennesker er et aktiv uden lige. Vi har en flad ledelse med tradition for at snakke os frem til løsningerne. Ikke at vi er en kaffeklub. Men én mand gør det ikke alene. Det er jo ikke mig, der åbner syv døre rundt om i landsdelen hver morgen.
Kunderne - alle ved, at kunderne har betydet alt for mig - 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Jeg er mine kunder dybt taknemmelig for det indhold, de har givet mig i mit liv - ikke bare erhvervsmæssigt. Anette har engang spurgt, om ikke hun kunne blive kunde hos mig med den opmærksomhed, de får - det kan man vist kalde et vink med en vognstang. Villy Fiedler gjorde sin entré i faget, da tallene stod i kolonner på hvidt papir og tingene blev regnet ud på gammeldags maner. I dag er revision så meget andet. Og i bund og grund er det den del, der for alvor tænder manden.

- Jeg har altid været mere til driftsdelen, iværksætteriet, virksomhedsudviklingen og generationsskifterne. Det er også den vej, faget går, tror jeg. Mange virksomheder ansætter deres egne talknusere i dag. Det betyder, at vi nok endnu mere skal over i specialistrollen, hvor folk er helt skarpe på deres kompetencer. Måske vi skal dyrke sælgergenet yderligere og være mere udfarende. Jeg ville gerne, at jeg var 15 år yngre, for det passer mig godt, siger Villy Fiedler.

Nu passerer han snart sekretæren og højrehånden Kirsten Sass-
Petersen i receptionen for sidste gang. De to har fulgtes ad i lang tid. Kirsten har været en enestående kollega og en personlighed, der giver firmaet krop og sjæl indadtil og profil udadtil.
- Den dag, jeg smider nøglerne på skranken, kommer jeg til at græde. Det er stensikkert. Jeg elsker firmaet over alt på jorden. Men jeg glæder mig også til friheden efterfølgende. Og det er helt bevidst, at jeg ikke skal have tapperhedsmedaljen for 40 års tro tjeneste. Den slags er jeg ikke til.

Venture med vennerne
58 og på toppen af verden. Så Villy Fiedler går ikke i hi. Fremtiden kommer blandt andet til at handle om en række bestyrelsesposter. Desuden vil han koncentrere sig om passionen for aktier. Og så skal der bruges stunder i et nyt ventureselskab, som Fiedler går ind i sammen med en række fagpersoner og venner.

- Vi er en talmand, en advokat, en med forstand på detailhandel, en der kender til børs og finansiering og et par fabrikanter. Der kommer mange virksomheder til salg i den kommende tid. Vi vil ind og spille en rolle i bestyrelserne. Vi er allerede i gang, fortæller Villy Fiedler begejstret.
Jamen, er han da for alvor på vej hjem til Anette?
Vi tør ikke spørge fruen selv …