Forsiden  |   Tilmeld mailservice  |   Udskriv  |  
Søgning >>    
Om Partner Revision   Faglig viden   PartnerReview
Nyheder Kompetencer Links
Publikationer Job & Karriere Kontakt os
 

Enkle midler har skabt positiv forandring

Et omfattende forebyggende og sundhedsfremmende projekt har skabt en ny hverdag hos Partner Revision. Samtlige medarbejdere har fået en detaljeret sundhedsprofil med opfølgning med Marie Thygesen, Prevent

En klog mand har engang sagt: ”Intet menneske er bedre, end man har det.” Det er filosofien bag sygeplejerske og nlp-coach Marie Thygesens firma Prevent. I næsten to år har hun stået bag et omfattende livsværdi-projekt for medarbejderne i alle Partner Revisions afdelinger. Det har både givet bedre livskvalitet for den enkelte medarbejder og virksomheden en ny hverdag.

Den mest synlige forandring er kosten i kantinen. Nu er der kun rundstykker om fredagen. Mere rugbrød, mere müsli og mere A38, mere vand til væskebalancen, og så er der som noget helt nyt indført mulighed for om eftermiddagen at hæve energiniveauet med et stykke knækbrød eller lidt frugt.

- Det handler om at have stabilt blodsukker hele dagen, så man ikke hænger med hovedet og er træt og ineffektiv specielt de sidste timer inden fyraften, forklarer Marie Thygesen.

Men projektet handler om meget mere end kost. Marie Thygesen har ganske enkelt sporet medarbejderne ind på sundere livsstil og med enkle midler og overskuelige handlingsplaner bidraget til mere livsværdi for den enkelte.

- Medarbejderne er vores vigtigste aktiv. Vi lever af den viden, de har oparbejdet. Vi ønskede at få en status over medarbejdernes helbredsmæssige situation, for vi er sårbare, hvis nogen falder væk på grund af sygdom i perioder, hvor vi er pressede. Vi gik ind i samarbejdet med Marie for at fremme trivslen. Man sparer jo heller ikke på olie i maskinrummet. Og det er lykkedes, forklarer Allan Bjørn fra Partner Revision.
Helt konkret gik Marie Thygesen ind og i samarbejde med hver enkelt medarbejder lagde en individuel plan.

- Hver medarbejder har fået lavet en sundhedsprofil. Ved første samtale af en times varighed fik de målt blodtryk, kolesteroltal, blodsukker, blodprocent, taljemål, højde, vægt og BMI (body mass index). Men seancen var lige så meget en snak om alt muligt andet - arbejde, familie-situation, kost, rygning, alkohol, motion etc. Sammen lagde vi en handlingsplan med fokus på nogle enkle virkemidler. Det er vigtigt med helt realistiske mål, vigtigt at føle, at man kommer i mål – og ser resultater undervejs. Dermed vokser motivationen, forklarer Marie Thygesen.

I forbindelse med den første samtale med Marie Thygesen har medarbejderne fået lavet en personlig sundheds-journal, der giver et billede af den øjeblikkelige helbredstilstand. Samtidig blev der lagt en handlingsplan – det kan handle om mere motion, nedsættelse af kolesterol-tallet, blodtrykket, vægttab, rygestop, energioptimering eller blot en justering af kosten eller lignende.

Efter tre til seks måneder blev den første samtale fulgt op for at holde hver enkelt medarbejder op på mål og handlingsplan. Samtidig gik Marie Thygesen ind og optimerede kantine-maden. Flere fibre, rugbrødsboller, A38, müsli og færre rundstykker. Og så et stykke knækbrød og frugt om eftermiddagen.

- Det fine i projektet har været, at det har været meget enkle midler, Marie har brugt. Medarbejderne har fået nogle enkle redskaber at arbejde med, og vi har som virksomhed gjort det nemmere for medarbejderne at træffe det kloge valg. Det giver en langtidsholdbar effekt, for sådan noget må ikke blive for besværligt, så løber det ud i sandet. Man kan ikke sige, at det har givet mere effektivitet, for vi havde i forvejen en meget effektiv medarbejderstab. Men det har skabt et fælles engagement, og det skulle også gerne give os som virksomhed nogle resultater på langt sigt. Færre sygedage og flere år på arbejdsmarkedet, forklarer Allan Bjørn.

- Det handler om livshjulet, om at have det godt i alle dele af livet, siger Marie Thygesen.




 

Mildere vinde og veje ud af mørket
Der var ikke noget, vi hellere ville end at...



Fyraften for ugens gæst
Han vil ikke være torsk - derfor...



Enkle midler har skabt positiv forandring
Et omfattende forebyggende...



Speditionsfirma med et menneskeligt ansigt
Usædvanligt salgsfremstød...




Sådan spinder du det gode netværk
Det kræver planlægning...





Hent hele PartnerReview som PDF


Øvrige PartnerReviews

PartnerReview nr. 2 2009
PartnerReview nr. 1 2009
PartnerReview nr. 2 2008
PartnerReview nr. 1 2008
PartnerReview nr. 2 2007
PartnerReview nr. 1 2007
PartnerReview nr. 2 2006
PartnerReview nr. 1 2006
PartnerReview nr. 2 2005
PartnerReview nr. 1 2005