Loading...

REVISIONSKONTORET I VIDEBÆK ER BLEVET EN DEL AF PARTNER REVISION

Sammenlægningen er sket med virkning fra 1. oktober i år, og Allan Bernhard og medarbejderne i Revisionskontoret i Videbæk A/S fortsætter her som Partner Revision i de nuværende lokaler på Hjejlevej 16 i Videbæk.

Øvrigt10. oktober 2017

Sammenlægningen betyder, at Revisionskontoret i Videbæks nuværende kunder og medarbejdere får et større fagligt kompetent bagland at trække på, og så øger vi muligheden for at tiltrække nye, kvalificerede medarbejdere, siger Allan Bernhard.

Direktør i Partner Revision, statsautoriseret revisor Lars Ole Mortensen, Ikast, glæder sig også over perspektiverne i sammenlægningen.

- Revisionskontoret i Videbæk er et veldrevet og velrenommeret revisionsfirma, der naturligt vil kunne indgå i vores regi. Videbæk er en dynamisk by, der ligger indenfor Partner Revisions naturlige markedsområde, og Partner Revision får en afdeling, der er rustet til at matche fremtidens krav til, hvad kunderne må forvente af ydelser fra et kompetent revisionsfirma til en konkurrencedygtig pris. Her udbygger vi vores position som lokalt forankret og med kunden i centrum, siger Lars Ole Mortensen.

Desuden får Videbæk også en statsautoriseret revisor tilknyttet revisionskontoret. Det bliver Ole Jespersen-Skree, der er en erfaren revisor og har haft hele sit hidtidige virke i Partner Revision. Fremover vil han være tilknyttet kontorerne i både Videbæk og Herning.

Efter sammenlægningen beskæftiger Partner Revision cirka 150 medarbejdere, og sammenlægningen er del af revisionsfirmaets målsætning om at opnå en betydelig regional markedsandel i det midtjyske område. Partner Revision indgår desuden sammen med en række mellemstore statsautoriserede revisionsfirmaer i REVISORGRUPPEN DANMARK, der er et fagligt og uddannelsesmæssigt samarbejde.

Tilbage til oversigten

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder, der kan have betydning for din virksomhed. Vi opdaterer dig på love og regler, giver dig inspiration og deler ny og værdifuld viden.

Find din nærmeste afdeling

Partner Revision dækker hele det midt- og vestjyske område. Med ni lokale kontorer er vi altid tæt på din virksomhed. Og du er altid velkommen.

 

Se alle vores afdelinger

keyboard_arrow_up