Forsiden  |   Tilmeld mailservice  |   Udskriv  |  
Søgning >>    
Om Partner Revision   Faglig viden   PartnerReview
Nyheder Kompetencer Links
Publikationer Job & Karriere Kontakt os
 
Nyheder

17.12.2011
Nye satser for befordringsfradrag i 2012

Skatterået har fastsat de nye satser for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse

Skatterådet har fastsat, at fradragssatserne for befordring mellem hjem og arbejde i 2012 øges i forhold til 2011.

Rådet har samtidig besluttet en stigning i satserne for den skattefri befordringsgodtgørelse.

Befordringsfradrag
Kilometersatsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads er fastsat således:

0 - 24 km inklusive: Intet fradrag.
25 - 120 km inklusive: 2,10 kr. pr. km.
Over 120 km: 1,05 kr. pr. km.

I forhold til 2011 bliver satsen først halveret efter daglig kørsel på 120 km. Tidligere skete det allerede ved 100 km. Reguleringen er sket som kompensation for faldende værdi af fradraget som følge af den tidligere vedtagne skattereform.

Pendlere, der er bosat i særligt udpegede kommuner, kan foretage fradrag for befordring mellem hjem og arbejde med samme fradragssats for kørsel over 120 km, som for kørsel mellem 24 - 120 km. De særligt udpegede udkantskommuner kan ses på Skatteministeriets hjemmeside - klik her.

Skattefri befordringsgodtgørelse
Satserne for udbetaling af skattefri godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel er fra den 1. januar 2012 fastsat således:

Kørsel til og med 20.000 km årligt: 3,80 kr. pr. km.
Kørsel ud over 20.000 km årligt: 2,10 kr. pr. km.

For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.

For kørsel til og med 20.000 km er der i forhold til 2011-satsen tale om en forøgelse på 13 øre pr. km, mens satsen for kørsel ud over 20.000 km årligt er øget med 10 øre pr. km.

Godtgørelse for benyttelse af egen cykel, knallert eller 45-knallert er 0,50 kr. pr. km.


 
Øvrige nyheder

06.12.2011
Bisborg Revision i Give er nu en del af Partner Revision
Bisborg Revision A/S indgår fra 1. december 2011 som et selvstændi...


22.02.2011
Listesystemet
Det nye system "EU salg uden moms" udskydes muligvis. Ifølge en p...


06.01.2011
Nye satser for befordringsfradrag i 2011
2011-satserne for befordringsfradrag samt skattefri befordringsgod...


21.09.2010
MR Revision bliver en del af Partner Revision
MR REVISION i Ølgod indgår fra 1. oktober 2010 som et selvstændigt...


29.06.2010
Selvangivelsesfrist
SKAT har udsendt en pressemeddelelse om udskydelse af selvangivels...




Nyhedsarkiv

Læs tidligere nyheder her.
- Nyhederne går tilbage over 2003 og 2004.