Loading...

Vi søger en erhvervsservicemedarbejder og
en elev til erhvervsserviceafdelingen i Herning

Erhvervsservicemedarbejder

Vi søger en positiv og engageret erhvervsservicemedarbejder til at varetage bogholderimæssige opgaver for vores erhvervskunder. Du har f.eks. baggrund som regnskabsmedarbejder eller administrativ medarbejder.

Vi tilbyder:
Et spændende og alsidigt job med kundekontakt til en bred vifte af virksomheder. Nogle virksomheder overlader det hele til os, mens andre selv gør en del af arbejdet. Nogle gange sidder du som erhvervsservicemedarbejder ude i virksomheden, nogle gange arbejder du hjemme fra vores eget kontor.

Om jobbet:
Du kommer til at arbejde med områder som bogføring, lønadministration og momsafregning, og du skal være fortrolig med de mest gængse IT systemer. Du skal kunne arbejde struktureret - også i perioder med pres.

Kontaktperson:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Vinderslev på tlf. 21 20 20 90 eller pv@partner-revision.dk. Mail din ansøgning til jb@partner-revision.dk senest 5/12-2018.

Elev til erhvervsserviceafdelingen

Har du afsluttet HHX, finansøkonomuddannelsen eller anden baggrund - og har du lyst til en professionel uddannelse med løn, så er det dig, vi skal bruge til vores erhvervsserviceafdeling i Herning.

Vi tilbyder:
Hos os får du et veltilrettelagt uddannelsesforløb, hvor du samtidig bliver lønnet. Du bliver oplært inden for områder som bogføring, lønadministration og momsafregning. Du får kundekontakt og har en bred vifte af stærke kompetencer omkring dig, som er klar til at støtte og sparre med dig. Desuden bliver du en del af et unge-netværk på tværs af afdelingerne, som udover det faglige bruger hinanden til sociale arrangementer, rejser og udflugter m.m.

Kontaktperson:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Vinderslev på tlf. 21 20 20 90 eller pv@partner-revision.dk. Mail din ansøgning til jb@partner-revision.dk senest 5/12-2018.

 

Vores værdier

Stolthed

Vi udviser stolthed af vores arbejdsplads, og hos Partner Revision er vi alle en del af en stor familie. Det kan både ses i vores løsninger og mærkes, når vi møder dig.

Proaktiv

Vi er proaktive i samarbejdet med kunder og kolleger og tænker i godt købmandsskab til glæde for vores kunder og for Partner Revision. Vi er idéskabere, så vi med rette kan kalde os kundens rådgivende revisor og økonomiske sparringspartner.

Højt fagligt niveau

Kunder og kolleger skal kende os for en høj grad af troværdighed og tillid, som vi sikrer gennem, at vi altid har et højt fagligt niveau i vores rådgivning.

Positiv indgangsvinkel

Det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi tilstræber altid at angribe udfordringerne hos kunderne og internt hos Partner Revision med en positiv indstilling, samt gennem konstruktiv kritik i en fri og åben omgangsform. Vi skal blive bedre til at rose hinanden.

Ansvarlighed

Vi er loyale overfor vores kunder og kolleger og holder, hvad vi lover.

Engagement

Vi er dybt engageret i at løse opgaverne hos vores kunder, ligesom vi har en fleksibel og forandringsparat adfærd og indstilling overfor kunder og i løsningen af vores interne arbejdsopgaver. Vi er nærværende og tilgængelige både i forhold til vores kunder og internt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder, der kan have betydning for din virksomhed. Vi opdaterer dig på love og regler, giver dig inspiration og deler ny og værdifuld viden.

Find din nærmeste afdeling

Partner Revision dækker hele det midt- og vestjyske område. Med ni lokale kontorer er vi altid tæt på din virksomhed. Og du er altid velkommen.

 

Se alle vores afdelinger

keyboard_arrow_up