Loading...

Skatterådgiver og momsrådgiver til Partner Revision

Vores skatteafdeling er i vækst sammen med vores kunder. Derfor har vi brug for yderligere to engagerede og positive kolleger: En med interesse for skattemæssig rådgivning, og en der brænder for moms og afgifter.

Det indeholder stillingerne

Begge stillinger kræver, at du kan rådgive og videreformidle din viden på en letforståelig måde – primært til mindre og mellemstore virksomheder. Du skal også medvirke til intern undervisning af vores revisorer.

Vi forventer, at du:

• Er teoretisk og fagligt velfunderet

• Har stor interesse for rådgivning og evner at formidle din viden videre til kolleger og kunder

• Har flair for kundekontakt og brænder for at arbejde kundeorienteret

• Har lyst til at bidrage fagligt og personligt i vores arbejdsfællesskab

• Kan skabe merværdi hos både kunder og Partner Revision

• Er ansvars- og kvalitetsbevidst med blik for at arbejde både selvstændigt og i teams.


Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder:

• Skatterådgivning/momsrådgivning af vores kunder

• Udarbejdelse af diverse skatteopgørelser/momsopgørelser

• Kvalitetssikring af komplicerede opgaver inden for skat og moms

• Ad hoc opgaver, som er naturligt forekommende i en skatteafdeling

• Intern undervisning

Hos Partner Revision bliver du en del af et tæt kollegialt samarbejde, hvor vi har fælles fokus på at sætte kunden i centrum. Som et af områdets førende revisionsfirmaer tilbyder vi dig et spændende job med mulighed for fortsat personlig og faglig udvikling samt fl eksible arbejdsvilkår og frihed under ansvar i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Er du interesseret?
Du kan få mere information om stillingerne og om Partner Revision ved at kontakte skattechef Thomas W. Jørgensen på tlf. 2780 8865.

Ønsker du at søge? Så send ansøgning og CV med relevante bilag til Jeanette Bjerregaard, jb@partner-revision.dk, senest den 15. september 2017.

Vores værdier

Stolthed

Vi udviser stolthed af vores arbejdsplads, og hos Partner Revision er vi alle en del af en stor familie. Det kan både ses i vores løsninger og mærkes, når vi møder dig.

Proaktiv

Vi er proaktive i samarbejdet med kunder og kolleger og tænker i godt købmandsskab til glæde for vores kunder og for Partner Revision. Vi er idéskabere, så vi med rette kan kalde os kundens rådgivende revisor og økonomiske sparringspartner.

Højt fagligt niveau

Kunder og kolleger skal kende os for en høj grad af troværdighed og tillid, som vi sikrer gennem, at vi altid har et højt fagligt niveau i vores rådgivning.

Positiv indgangsvinkel

Det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi tilstræber altid at angribe udfordringerne hos kunderne og internt hos Partner Revision med en positiv indstilling, samt gennem konstruktiv kritik i en fri og åben omgangsform. Vi skal blive bedre til at rose hinanden.

Ansvarlighed

Vi er loyale overfor vores kunder og kolleger og holder, hvad vi lover.

Engagement

Vi er dybt engageret i at løse opgaverne hos vores kunder, ligesom vi har en fleksibel og forandringsparat adfærd og indstilling overfor kunder og i løsningen af vores interne arbejdsopgaver. Vi er nærværende og tilgængelige både i forhold til vores kunder og internt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder, der kan have betydning for din virksomhed. Vi opdaterer dig på love og regler, giver dig inspiration og deler ny og værdifuld viden.

Find din nærmeste afdeling

Partner Revision dækker hele det midt- og vestjyske område. Med ni lokale kontorer er vi altid tæt på din virksomhed. Og du er altid velkommen.

 

Se alle vores afdelinger

keyboard_arrow_up