Loading...

Styrkelse af virksomheders likviditet

Tre tiltag på pressemøde 29. januar.

Corona1. februar 2021

Fredag den 29. januar 2021 blev der lanceret nye tiltag for at styrke virksomhedernes likviditet, så de er bedre rustet til at klare sig gennem krisen.

Fredagens pressemøde bød på tre tiltag:

  1. Lån til A-skat og AM-bidrag i februar og marts
    I tillæg til lånet, der allerede kan søges om for a-skatten i januar, kan man nu også få a-skatten for februar og marts udbetalt som et rentefrit lån.

    Januar-lånet gælder kun små og mellemstore virksomheder, mens februar- og martslånet er for alle virksomheder uanset størrelse.

    Lånene skal betales tilbage senest 1. februar 2022.
     
  2. Udskydelse af betalingsfristen for A-skat og AM-bidrag i maj
    I tillæg til lånene for A-skat og AM-bidrag i januar, februar og marts, bliver de ordinære betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag i maj skubbet med 4 ½ måned.

    Dette gælder alle virksomheder uanset størrelse.

    Dersom det er de ordinære frister, der er nævnt i pressemeddelelsen, må det lægges til grund, at A-skat og AM-bidrag for oktober 2020, der er udskudt til maj 2021, stadig skal betales i maj 2021.
     
  3. Lån til SMV-er, der skal angive og betale moms 1. marts 2021
    Små og mellemstore virksomheder skal betale moms for 3. og 4. kvartal 2020 den 1. marts 2021. For virksomheder med halvårsmoms, er det moms for hele 2020, der skal betales. Dette omtales som ”momsbomben”. 

    For at det netop ikke skal være en bombe, kan den betalte moms udbetales som et rentefrit lån, der skal betales tilbage den 1. februar 2022. 

    Det forventes, at der åbnes for ansøgning herom i anden halvdel af marts 2021. Virksomhederne skal således selv finansiere momsbetalingen i en halv måned.

Tiltagene er endnu ikke udmøntet i konkret lovgivning, men det forventes at blive vedtaget uden store ændringer.
 

Tilbage til oversigten

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder, der kan have betydning for din virksomhed. Vi opdaterer dig på love og regler, giver dig inspiration og deler ny og værdifuld viden.

    First Name:

Find din nærmeste afdeling

Partner Revision dækker hele det midt- og vestjyske område. Med ni lokale kontorer er vi altid tæt på din virksomhed. Og du er altid velkommen.

 

Se alle vores afdelinger

keyboard_arrow_up