Loading...

Sparring om det bedste indblik, udsyn og fremsyn

Med Partner Revision som værdifuld sparring har Johan Farstad udviklet sin optikerbutik midt i Silkeborg til en god forretning. Selvstændigt – helt uden for de danske kædesamarbejder

Se publikation

Kundecases1. juni 2017

Johan Farstad er ud af en stolt norsk brillefamilie. Hans farfar grundlagde optikerbutik i Måløy, som hans far i dag driver. Stadig under navnet Farstad. Den tradition ønskede Johan Farstad at føre videre, men han valgte en vej, som gik gennem uddannelse i Danmark.

- I Norge er optikeruddannelsen en universitetsuddannelse, hvor der ikke indgår praktikperioder. Jeg var tiltrukket af uddannelsen i Danmark, som er en kombination af skole og praktikplads hos en optiker, siger Johan Farstad.

Han fik både sin uddannelse og Danmark i blodet. Efter uddannelsen fik han sit først job som optiker i en Profil Optik-butik og blev herefter ansat hos Louis Nielsen, som var midt i sin ekspansionsfase. Således var Johan Farstad med til at åbne Louis Nielsen-butikken i Herning.

- På den måde fik jeg erfaring fra både high- og low-end segmentet på markedet.

Den bagage pirrede Johan Farstads genetiske disponering for selvstændighed. Samtidig med at en klassisk optikerbutik midt i Silkeborgs hyggelige net af gågader, Kjærulf & Winstrup, blev sat til salg i 2004.

Johan Farstad slog til. Med sit helt eget koncept som fundament – udenfor alle de ellers markante optikerkæder herhjemme.

- Lige fra første færd har jeg ønsket selv at bestemme i min butik. Mit koncept har også hele tiden ligget fast: Jeg vil sælge de bedste briller, til den bedste pris – og med en særdeles synlig forskel i den service,

kunderne får her i butikken. Kunderne skal hver eneste gang føle, at de får en faglig, ærlig og personlig service i allerhøjeste kvalitet. På den måde kan vi adskille os fra kædebutikkerne, som vi er omgivet af på markedet. Konkret endda lige her på gågaden omkring min butik, smiler Johan Farstad.

SPARRING OM UDVIKLING
Trofast mod sit koncept har Johan Farstad gennem de seneste godt 13 år formået at udvikle sin butik. Både i forhold til antallet af kunder men også i forhold til teknologisk udstyr og indretning af butikken. En rejse, der udover masser af personlig tilstedeværelse i butikken har krævet sparring med Partner Revision, som har været Farstads faste samarbejdspartner.

- Jeg klarer kasserapporterne og betaler regningerne. Men ellers er alt bogholderi outsourcet til Partner Revision. Det er en værdifuld investering, fordi jeg så kan bruge mine kræfter på mine faglige kompetencer;

at sælge briller og yde god service til kunderne, siger Johan Farstad, der også hele vejen har brugt Partner Revision som værdifuld sparring i forhold til eksempelvis forretningsudvikling:

- Som selvstændig udenfor kædesamarbejdet er det en vigtig sparring. Partner Revision har blandt andet udviklet et nøgletalssystem, som giver mig det vigtigste månedlige økonomiske overblik.

NØGLETALSSYSTEM GIVER OVERBLIK
Nøgletalssystemet giver optikeren hurtigt overblik på den korte bane, og så indgår de generelle nøgletal for butikken også i jævnlig forretningsmæssig og økonomisk sparring med statsautoriseret revisor René Mortensen, Partner Revision i Silkeborg.

- Vi sparrer blandt andet, når Johan ønsker at investere. For eksempel i nyt måleudstyr. Det er dyrt men vigtige investeringer for en butik som hans, siger René Mortensen.

- Udstyret er vigtigt i forhold til kvalitet og service. De maskiner, nogle af kæderne kører kampagner på i øjeblikket, investerede jeg i for år tilbage. Så vi her i butikken ikke råder en kunde med for eksempel begyndende grå stær til at få nye briller men henviser til en øjenlæge, som kan hjælpe med den rigtige behandling. Først herefter bliver det relevant at tage stilling til, om kunden har brug for nye briller, siger Johan Farstad.

DEN GODE NETVÆRKER
Han afviser samtidig, at familievirksomheden hjemme i Norge skulle trække: Her er Johan Farstads søster uddannet optiker og klar til at gribe den norske familiestafet. I Danmark har Johan Farstad giftet sig dansk og er blevet far til fire:

- En vigtig del af at drive detailhandel i dag er synlighed. Johan er god til klassisk markedsføring, men han er også en god netværker. Han deltager i mange relationer i Silkeborg, og gennem børnenes sport for eksempel også i foreningslivet her i byen. Den kompetence skal være drevet af lyst og engagement, og det har Johan, siger René Mortensen og understreger, at den personlige side af ligningen også indgår i det samlede indblik i en succesfuld detailhandel som Farstads i Silkeborg.

 

Tilbage til oversigten Se publikation

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder, der kan have betydning for din virksomhed. Vi opdaterer dig på love og regler, giver dig inspiration og deler ny og værdifuld viden.

    First Name:

Find din nærmeste afdeling

Partner Revision dækker hele det midt- og vestjyske område. Med ni lokale kontorer er vi altid tæt på din virksomhed. Og du er altid velkommen.

 

Se alle vores afdelinger

keyboard_arrow_up