Har din virksomhed et momslån?
Læs om mulighederne for en betalingsordning hos Gældsstyrelsen
Skat15. marts 2022Mulighed for oprettelse af betalingsordning på 24 måneder
Hvis en virksomhed ønsker at betale åbne poster på skattekontoen i rater, kan der oprettes en betalingsordning.
Det kræver dog, at virksomheden opfylder en række betingelser. Bl.a. kan virksomheden kun have én betalingsordning ad gangen, og der kan ikke oprettes en betalingsordning, hvis virksomheden har skattekontogæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Lige nu koster betalingsordningen 0,7 % i rente om måneden. Renterne skal betales på betalingsordningens sidste rate. Renten er ikke fradragsberettiget og svarer derfor til en normal lånerente på ca. 11 % p.a., og det bør derfor undersøges om der kan opnås finansiering i pengeinstitut i stedet.
Opret udvidet betalingsordning på 24 måneder i perioden 15. marts til 15. april
En betalingsordning kan normalt højst gælde i ét år - 12 måneder. I perioden 15. marts 2022 til 15. april 2022 er der dog mulighed for at opnå en udvidet betalingsordning på op til 24 måneder, da en del Corona-momslån og A-skattelån forfalder 1. april 2022.
Søg rådgivning
Hvis du er i tvivl om, hvilken mulighed passer bedst til din situation, så søg rådgivning. Vi er klar til at hjælpe dig.
Tilbage til oversigten
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi deler ny værdifuld viden, og holder dig opdateret på love og regler.
Book et uforpligtende møde
med én af vores revisorer
Vi har solide jyske værdier, mens vores værktøjer og metoder følger tidens tempo og muligheder. Vi hænger ikke fast i gamle mønstre, og lytter derfor meget gerne – både til vores kunder og til alt det, der foregår omkring os.