Loading...

Anna Marie har 40 års jubilæum

Medarbejdere2. januar 2026

Den 2. januar 2026 kan vi fejre et imponerende jubilæum, når Anna Marie Clemmensen markerer 40 år hos Partner Revision og samtidig kan se tilbage på hele 45 år i revisorbranchen.

Anna Marie startede sin karriere som revisorelev hos Jens Pedersen & Co i Herning i 1980 og derefter arbejdede hun efterfølgende for Revisam, som senere blev til PwC. Hos Partner Revision var vi heldige at få Anna Marie med ombord, da vi overtog PwC i Skjern i 2020. Det blev hurtigt tydeligt, at her var tale om en særdeles erfaren medarbejder, som passede naturligt ind i Partner Revisions værdisæt.

Gennem årene har Anna Marie været vidne til og aktiv deltager i en markant udvikling i revisorarbejdet – fra håndskrevne notater og regnemaskiner med strimmel til nutidens avancerede IT-løsninger. Det har været en spændende rejse, som vidner om både engagement og nysgerrighed.

Hendes kundegruppe har været bred og mangfoldig – fra offentlige selvejende institutioner og kirkekasser til mindre erhvervsdrivende m.fl. Det tætte og personlige kendskab til kunderne, kombineret med lokalkendskab og fokus på nærhed, har været fundamentet for langvarige og tillidsfulde samarbejder. Det har givet indsigt i mange forskellige forhold og er noget, Anna Marie ser tilbage på med stor glæde og taknemmelighed.

Og særligt om samarbejdet med kolleger siger Anna Marie selv:

“Samarbejdet med kolleger har gennem alle årene været præget af hjælpsomhed og gensidig støtte – nogle endda gennem alle 40 år. Sammen har vi kunnet trække på hinandens kompetencer og skabe et stærkt og godt fagligt fællesskab.”


Vi glæder os til at fejre Anna Marie Clemmensen internt i januar måned og sige tak for et enestående engagement, høj faglighed og loyalitet gennem fire årtier!

Stort tillykke med 40-års jubilæet Anna Marie!

Tilbage til oversigten

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi deler ny værdifuld viden, og holder dig opdateret på love og regler.

    First Name:

Rådgivende revisorer

Partner Revision dækker hele det midt- og vestjyske område. Med en række lokale kontorer er vi altid tæt på din virksomhed. Du er altid velkommen.

 

Book et møde med en revisor

keyboard_arrow_up