Loading...


Vil du styrke din karriere med en HD?

Allerede som revisortrainee kan du læse HD - og vi vil bakke dig op!
En HD er en investering i din fremtid. Uddannelsen giver dig en stærk teoretisk ballast inden for økonomi, regnskab, strategi og forretningsforståelse. Viden, du kan anvende i dit daglige arbejde. Samtidig udvikler du kompetencer inden for analyse, problemløsning og rådgivning, som gør dig i stand til at tage større ansvar.

 

 

Amalie Greve deler herunder
sin erfaring med at læse HD
sideløbende med revisoruddannelsen
hos Partner Revision.

 

 

 

Fra HHX til HD

Jeg begyndte revisoruddannelsen med en baggrund som HHX student. Her fik jeg en plads som revisortrainee hos Partner Revision i Ringkøbing. Allerede efter et år som revisortrainee startede jeg på HD sideløbende med den praktiske del af min revisoruddannelse. 

Jeg oplevede et stærkt samspil mellem studiet og hverdagen, hvor teori og praktiske erfaringer løbende understøtter hinanden. Den viden, du opnår på studiet, kan bruges direkte i arbejdet på revisionskontoret. Samtidig er de daglige opgaver på kontoret med til at gøre teoriundervisningen mere relevant og nærværende.

Muligheden for at dygtiggøre mig og opbygge en stærk teoretisk forståelse, som jeg kunne bruge direkte i mit arbejde, var min primære motivation for at læse HD.

 

 

Partner Revision skabte gode rammer for mit studie

Et uddannelsesforløb er ikke altid uden udfordringer. Jeg plevede, at aftenholdet på HD 1. del ikke fungerede optimalt for mig. Derfor tog jeg dialogen med mine ledere, og sammen fandt vi en bedre løsning med undervisning på daghold i Viborg.

Der har gennem hele forløbet været stor opbakning til uddannelsen, både i forhold til fleksibilitet og faglig sparring. Samtidig har jeg haft mulighed for at arbejde med konkrete kundecases i mine opgaver, hvilket har gjort det nemmere at koble teori og praksis. Undervejs har jeg også fået mere ansvar, hvilket har styrket min faglige udvikling.

Partner Revision har spillet en vigtig rolle i mit forløb ved at skabe fleksible rammer for mig. Det har givet mig bedre muligheder for at fokusere og få maksimalt udbytte af undervisningen.

 

Jeg fik stor opbakning fra
ledere og kollegaer

Selvom det til tider kan være krævende at læse HD ved siden af et fuldtidsjob, oplevede jeg, at opbakningen fra kollegaer og ledere har gjort en stor forskel.  På kontoret er der en stærk team-ånd og en kultur, hvor vi hjælper hinanden. Erfarne kollegaer deler gerne deres viden, og der er altid mulighed for faglig sparring. Det skaber et miljø, hvor det er naturligt at stille spørgsmål, tage ansvar og udvikle sig.

Mine kollegaer har været gode sparringspartnere undervejs, særligt dem der var længere i deres uddannelsesforløbet.

 


 

Jeg lærte at prioritere min tid

For mig har HD-forløbet ikke kun handlet om regnskab, økonomi og teori. Det har også været en periode med stor personlig udvikling. Det har til tider været krævende at balancere HD-forløb, arbejde, husbyggeri, venner og familie. Til gengæld har jeg lært at prioritere, strukturere min tid og bevare overblikket i travle perioder. HD-studiet har bidraget min personlige udvikling med kompetencer, der vil være værdifulde i mange  af livets andre sammenhænge.

Jeg har lært at prioritere og strukturere min tid. Studiet har krævet disciplin og overblik. Det har givet mig gode arbejdsvaner, som jeg kan tage med videre.

 

Jeg glæder mig til mere ansvar

Efter studiet ser jeg frem til at kunne fokusere fuldt ud på at omsætte min nye viden til praksis. Jeg tager en pause fra skolebænken og vil fortsætte med at udvikle mig gennem praktisk erfaring og mere ansvar.

For mig er det givende at kunne følge kunden fra start til slut, år efter år. Det giver mulighed for at opbygge gode relationer og opnå en dybere forståelse for kundens forretning. Det giver mig mulighed for at levere en mere målrettet rådgivning. Samtidig er det motiverende at se min egen udvikling i opgaverne over tid.

Hvis du overvejer at læse HD, så kan jeg kun anbefale dig at gå i gang. Du skal være forberedt på, at det er tidskrævende, men du får både faglig og personlig udvikling. Det er bestemt tiden værd.

 

 

 

Jeg er meget taknemmelig for at jeg kunne tage min HD hos Partner Revision sideløbende med min revisoruddannelse. Det er en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, stærkt sammenhold og et miljø, hvor man hver dag bliver motiveret til at blive dygtigere.

 

Skal vi sammen løfte din karriere?

Bliv en del af Partner Revision.

Se ledige stillinger 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi deler ny værdifuld viden, og holder dig opdateret på love og regler.

    First Name:

Vil du prøve en lokal revisor?

Book et uforpligtende møde med én af vores revisorer. Med vores lokale kontorer er vi altid tæt på.
 

Book møde

keyboard_arrow_up