bedre velvære TIL vores medarbejdere
Fælles sundhedsforløb
FÆLLES sundhedsforløb
Individuelle samtaler og mål.
Fælles om de gode vaner.
I vores fælles sundhedsforløb får man individuelle samtaler med en erfaren sygeplejerske, der også ved opstart måler biologisk alder (Body Age). Der lægges en plan for, hvordan man kan forbedre sin sundhed gennem overskuelige indsatser i hverdagen.
Sundhedsforløbet er også et fællesskab, hvor vi støtter hinanden. Vi får den samme værktøjskasse med redskaber til at optimere vores trivsel gennem kost, søvn, motion og mentale pauser. Vi kan derfor støtte hinanden i at oparbejde gode vaner.
FÆLLES sundhedsforløb
Et målrettet forløb, hvor vi også fokuserer på bedre søvn.
- Individuelle sundhedsmålinger
- Samtaler med sygeplejerske
- En tilpasset action-plan
- Inspiration til kost, søvn og mentale pauser
- Redskaber til at opnå bedre søvnkvalitet
- Støtte fra kollegaer til at nå egne mål
sundhedsforløb - Nicolaj fortæller
Sundhedsforløbet gjorde min krop 20 år yngre!
Forud for forløbet følte jeg mig egentlig sådan gennemsnitlig "sund". Forstået på den måde, at jeg styrketrænede i fitness et par gange om ugen, men omvendt også godt kunne se, at jeg var lidt blød midt på. Derfor var min indledende forventning også, at jeg lå lige omkring min rigtige alder. Min første måling viste så, at min krop var 44 år gammel, mens jeg reelt kun er 31 år gammel. Med dette afsæt lagde min vejleder og jeg en ret ambitiøs plan om, at jeg skulle:
1. Spise mere grønt
2. Begynde at løbe
3. Tabe mindst 3,5 kg fedt
Jeg snørede derfor løbeskoene med det samme, da jeg kom hjem, og gik meget seriøst til værks. Dels pga. den for mig skuffende måling, men samtidig også fordi, at jeg nu havde én "der holdt øje med mig". Jeg ville ikke alene snyde mig selv ved ikke at følge planen - nej, jeg følte reelt, at jeg ville snyde min vejleder, hvis ikke jeg fulgte planen og vores aftalte mål. Til den opfølgende samtale knap 1,5 måned senere var målingen ændret drastisk.
- Min krop var blevet 20 år yngre siden forløbets start (7 år yngre end i kalenderen)
- Jeg havde smidt 7,2 kg fedt
- Min livvidde var skrumpet ind med 7 cm
- Jeg kunne nu løbe 12 km uden pauser
- Jeg spiste markant flere grøntsager
Næste målsætning for mig er at bevare de gode vaner og samtidig forsøge at lave mere mad fra bunden. Alt i alt er jeg ovenud tilfreds med forløbet. Jeg håber, at der kommer endnu en opfølgning - så min vejleder fortsat kan holde øje med mig”
Nicolaj Mørup, Herning
sundhedsforløb - medarbejder fortæller
Sundhedsforløbet afslørede, at jeg havde forhøjet kolesterol.
Jeg har været rigtig glad for forløbet og det har ligeledes hjulpet mig i forhold til min generelle sundhed.
I forbindelse med sundhedsforløbet, fik vi gennemført en blodprøve, her blev jeg opmærksom på, at jeg havde forhøjet kolesterol, og blev i den forbindelse vejledt til at søge egen læge, hvilket har betydet, at jeg allerede nu kan begynde på behandling med medicin for arveligt forhøjet kolesterol.
Medarbejder hos Partner Revision
sundhedsforløb - medarbejder fortæller
Jeg er begejstret over, hvor store forbedringer, jeg kunne opnå på kort tid.
Det der er specielt optur ved dette forløb er, at man får et spark bagi. Sort på hvidt kan jeg se, hvad jeg gør godt, og hvad jeg bør forbedre. Jeg er begejstret over, hvor store forbedringer man kan opnå på ganske kort tid, med de rigtige indsatser - og en smule kontrol :-)
De gode intentioner har jeg, men min succesrate stiger, når der følges op. Jeg håber Partner Revision vil holde mig til ilden."
Medarbejder hos Partner Revision
sundhedsforløb - Frederik fortæller
Jeg fik forståelse for søvnens påvirkning af min hverdag. Nu arbejder jeg aktivt for at opnå en god søvnkvalitet.
I forbindelse med mit sundhedsforløb har jeg fået nogle klare og brugbare retningslinjer for, hvordan jeg kan leve et sundere liv. Det har været rart at få konkret viden om, hvad jeg med fordel kan spise mere af, men især også hvad jeg bør spise mindre af for at støtte mine mål. Søvnworkshoppen var en af de mest spændende dele af forløbet. Jeg har fået en bedre forståelse af, hvordan min søvn påvirker min hverdag, og jeg er begyndt at arbejde aktivt med de forslag og redskaber, der blev præsenteret, for at opnå en bedre søvnkvalitet. Alt i alt har forløbet givet mig både motivation og indsigt, som jeg kan bruge fremadrettet i min hverdag.”
Frederik Lehmann Ditlevsen, Ikast
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi deler ny værdifuld viden, og holder dig opdateret på love og regler.
Rådgivende revisorer
Partner Revision dækker hele det midt- og vestjyske område. Med en række lokale kontorer er vi altid tæt på din virksomhed. Du er altid velkommen.