Loading...

Ny mulighed for rentefrit lån hos Skat

Gælder små og mellemstore virksomheder

Corona21. januar 2021

Der er fremsat lovforslag om rentefrit lån til små og mellemstore virksomheder.

Lånet svarer til den A-skat og AM-bidrag for december 2020, som virksomhederne netop har skullet betale her i januar måned. Dertil kommer A-skat og AM-bidrag for august 2020, som tidligere blev udskudt, og som nu forfalder til betaling 29. januar 2021. Lånet skal betales tilbage senest 1. november 2021.

Det forventes, at lovforslaget vedtages den 26. januar 2021, hvorefter der åbnes for ansøgning. Ansøgning vil kunne ske helt frem til udgangen af marts 2021. Udbetaling af lånet forventes at ske indenfor 5 bankdage efter ansøgning.

Det forudsættes derfor som udgangspunkt, at virksomhederne har betalt/betaler de forfaldne beløb i januar og herefter får dem udbetalt som lån.

Hvis en virksomhed ikke har likviditet til at betale de forfaldne beløb i januar, kan virksomheden alligevel godt søge om lån. Det vil i så fald ikke blive udbetalt men modregnet i de forfaldne poster. Denne mulighed vil koste renter og gebyrer på skattekontoen.

Det virker som en besværlig metode, der er valgt, hvor man først skal indbetale og derefter søge tilbage som lån. I følge lovforslaget skyldes det en formodning om, at ikke alle virksomheder vil efterspørge denne mulighed for likviditetshjælp. Det antages kun at være 20 % af de beløb, der samlet skal indbetales i januar, der bliver udbetalt som lån igen.

 

Tilbage til oversigten

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder, der kan have betydning for din virksomhed. Vi opdaterer dig på love og regler, giver dig inspiration og deler ny og værdifuld viden.

    First Name:

Find din nærmeste afdeling

Partner Revision dækker hele det midt- og vestjyske område. Med ni lokale kontorer er vi altid tæt på din virksomhed. Og du er altid velkommen.

 

Se alle vores afdelinger

keyboard_arrow_up